Antvorskov kloster |
|
|
Af priorer på Antvorskov kendes talrige, men det er ikke altid muligt at skelne mellem kloster- og kirkepriorer. Det er førstnævnte, der er klostrets leder.
År | Klosterprior | Noter | |
1266 - ca. 1290 | Henrik af Hoenscheid | Omtales 1293 som forhenværende prior, var rigsråd og benyttedes meget af Erik Klipping og under Erik Menveds formynderstyrelse | |
1290 - 1309 | Oluf | Anlagde Fugledemagle kirke | |
1310 - 1313 (15?) | Oliver af Seyn | Oliverus de Sæyghen | |
1313 - 1315 | Johannes Høne af Fugledelille | Var muligvis kun kirkeprior under Oliver af Seyn (broder Hans). | |
1315 - 1318 | Niels Gerlesen | Var afgået 1318, da han gav klosteret godsgave i Ramsø og Skåne. | |
1318 - 1326 | NN | ||
1326 - 1328 | Henrik Nielsen | ||
1328 - ca. 1350 | Riskulf | Ricolfus Commendator | |
Ca. 1350 - 1363 | Herman af Gholmen | ||
1363 - 1370 | Jacob Eskelssøn | Var måske kun kirkeprior. | |
1370 - 1385 | Johannes Styrling | Var måske kun kirkeprior. Kaldes også hr. Jens. | |
1370 - 1376 | Reimar | Kendt 1372. | |
1377 - 1390 | Albrecht af lghenhusen | Kendt 1377. | |
1381 - 1385 | Johan Skriver | Var måske kun kirkeprior. | |
1385 - 1405 | Oluf Mortensen | Var måske kun kirkeprior. Kendt 1387. | |
1405 - 1419 | Johannes | ||
1419 - 1423 | Hr. Hemming | ||
1423 - 1428 | NN | ||
1428 - ca. 1454 | Bent Pedersen Present | Rigsråd |
|
1454 - 1466 | Hr. Jens Brun | Han afhændede commendet i Svenstrup. Døde så sent som 1503. | |
1467 - 1491 | Jep Mortensen "Jernskæg" | Her blev klosteret ombygget 1472 og kirken forsynet med et kapel 1490. Trods navnet var han ikke af adelsslægten Jernskæg. | |
1492 - 1502 | Peder Pedersen | ||
1502 - 1503 | Hans Povlsen | Døde 1503. | |
1503 - 1504 | Peder Andersen | Petrus Andreæ døde 1504. | |
1505 - 1538 | Eskil Thomesen | Fik 1516 pavelig tilladelse til at bære bispedragt og udøve visse biskoppelige funktioner (blev infulatus). Var rigsråd, kendt for sit forhold til Hans Tavsen og sin kraftige modstand mod reformationen. I hans tid stillede Christian II store finansielle krav til klostret, og Eskil Thomesen var da også blandt hans stærkeste modstandere. | |
1538 - 1568 | Niels Andersen Fos | Sekulariseret prior, som også var kongens lensmand og godsbestyrer. Fra 1537 fungerede klostret også som luthersk præsteskole. Eleverne "kom i praktik" ved at varetage kirkehandlingerne i de kirker, der lå under klosteret. 1569 befales dog, at præstegårdene i sognene skal genoprettes og bebos af en lokal præst. | |
1568 - 1580 | Bertel Sørensen | ||
1580 | Jesper | Fungerede i meget kort tid |
De sidste priorer fungerede altså også som kongens lensmand. Da Bertel Sørensen døde 1580, var der kun den nye prior Jesper og 3 gamle munke tilbage, så klostret blev et almindeligt kongeligt len med følgende lensmænd (frem til at lenet blev amt 1662. Lenet omfattede Antvorskov gods samt Slagelse herred):
År | Lensmand | Noter | |
1580 - 1587 | Peder Reedtz | Frederik II's yndling. Døde 1607. Han skal underholde prioren og de tre munke, der endnu levede. Han skulle også tage sig af 126 disciple fra Slagelse Latinskole. Og så havde adelige (fra gammel tid) ret til én gratis overnatning, når de kom forbi.1581 lægges 6 byer i Slagelse og Flakkebjerg herreder under lenet. De havde før hørt under Vordingborg og Ringsted Kloster. 1585 afgives 8 sogne til Kalundborg, som til gengæld afgiver 5 til Antvorskov. 1586 lægges Alsted herred under lenet, da Sorø bliver skole. Reedtz har lenet på genant. Fra 1585 hed det "Slot", ikke "kloster". 1589 har han lenet på løn, nemlig 300 daler. Året efter får han det dobbelte. | |
1587 - 1588 | Lenet var et hovedlen. | ||
1589 - 1596 | Christian Friis til Borreby | Senere kansler (død 1616) havde 1589 lenet på løn (300 daler). Fra 1593 var lønnen 600 daler. | |
1596 - 1620 | Ebbe Munk til Fjellebro | Døde 1622, fra 1605 tillige lensmand over Korsør len.Var på løn til 1603, da Vinstrupgård og Løved herred blev lagt under lenet også. Derefter var lenet på genant. | |
1620 - 1631 | Ernst Nordmand til Tribetitz og Palsgård. | Døde 1645.Havde lenet på genant. | |
1631 - 1655 | Wentzel Rothkirch | Døde 1655; reddede Christian IV under slaget ved Lutter am Barenberge.Havde lenet på genant. Sæbygård blev udskilt 1646. | |
1656 - 1693 | Hugo Lützow | Døde 1693. Han havde lenet på genant. Fra 1662 var hans titel amtmand og amtmænd havde intet med regnskaberne at gøre: De fik løn. |
|
Antvorskov amt |
|||||
1662-1793 | Antvorskov Amt blev oprettet i 1662 af det tidligere Antvorskov Len. Amtet bestod kun af et enkelt herred, nemlig Slagelse Herred. Efter reformen af 1793 blev blev amtet lagt under Sorø Amt. De fleste af amtmændene på Antvorskov var også amtmænd i Korsør. |
|
1662-1693 |
Første amtmand var sidste lensmand, nemlig Hugo Lützow . | |
1694-1703 |
Imens Elizabeth Helene von Vieregg sad på grevskabet, havde hendes slægtning Claus Heinrich von Vieregg titel af amtmand over Antvorskov 1694-1703. Han blev herefter amtmand i Vordingborg. | ||||
1703-1713 |
Oberstløjtnant og etatsråd Christian Vind (1664-1712) blev amtmand over Korsør og Antvorskov Amter. | ||||
1713-1716 |
Ernst Gotschalck Bülow (1674-1721) var rytterofficer og blev 1713 amtmand paa Antvorskov. Det fik en brat ende, da han gjorde Frederik IV's tidligere elskerinde Charlotta Helena Schindel til Næsbyholm gravid og blev tvunget til at ægte hende. Og forlade landet. | ||||
1716-1723 |
Hvem der er amtmand/amtmænd i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide. | ||||
1723-1727 |
Simon Henrik von Donop blev efter en lang militær karriere amtmand over Antvorskov og Korsør amter. Han døde i Slagelse1727. | ||||
1727-1730 |
Frederik Rostgaard til Krogerup udnævntes til amtmand i Antvorskov og Korsør Amter. | ||||
1730-1741 |
Hvem der er amtmand/amtmænd i denne periode, ved webmaster ikke. Men han vil gerne have det at vide. | ||||
1741-1745 |
Gehejmeråd Villum Berregaard til Eskildstrup (1717-69) blev amtmand i Korsør og Antvorskov Amter. 1745 blev han etatsråd. | ||||
1745-1779 |
Frederik Løvenørn til Bregentved døde1779 som amtmand over Antvorskov og Korsør Amter. | ||||
1780-1781 |
Carl Adolph Raben (1744-84) var gehejmeråd, hofmarskal og 1780 amtmand over Antvorskov og Korsør Amter. 1781 blev han så amtmand over Sorø og Ringsted Amter samt overhofmester ved Sorø Akademi. Han tog på grund af svagelighed sin afsked 1784. | ||||
1781-1785 |
Esaias Fleischer (1732-1804) blev amtmand i Antvorskov og Korsør og konferensråd 1781. Han var arg modstander af landboreformerne og blev derfor af regeringen frataget sine embeder. | ||||
1785-1798 |
Hans efterfølger i Antvorskov (og Korsør) var Vilhelm Mathias Skeel. Da amtet blev opslugt af Sorø Amt, fortsatte Skeel på posten som amtmand over det nye amt. |